Sekundære galdesyrer dannes i tyktarmen gennem bakteriel omdannelse af primære galdesyrer, der oprindeligt er syntetiseret i leveren. Selvom de spiller en rolle i fordøjelsen og mikrobiologisk regulering, kan forhøjede niveauer signalere dysbiose, et overdrevet fedtindtag eller ændret galdesyrestofskifte. Nogle sekundære galdesyrer, som deoxycholsyre (DCA) og lithocholsyre (LCA), er blevet forbundet med slimhindirritation, inflammation og øget risiko for colorectal sygdomme ved vedvarende forhøjede niveauer. Måling af dem i afføringen hjælper med at vurdere tarmens mikrobielle aktivitet og status for galdesyredetoxificering.
De er galdesyrer dannet af tarmbakterier fra primære galdesyrer, der stammer fra leveren.
At evaluere mikrobial aktivitet, fedtfordøjelse og potentielle mukosale effekter relateret til galdesyreomdannelse.
Det kan indikere dysbiose, højt fedtindtag eller langsom tarmtransit og kan bidrage til tarmbetændelse.
Ikke nødvendigvis. I små mængder hjælper de fordøjelsen, men ved kronisk forhøjede niveauer kan de være irriterende eller pro-inflammatoriske.
Kost (især fedt og fiber), mikrobiens sammensætning samt effektiviteten af galdesyrecirkulation spiller alle en rolle.