IgM (Immunoglobulin M) er en type antistof, der fungerer som kroppens første forsvarslinje mod infektioner. Det spiller en central rolle i immunsystemets tidlige respons ved hurtigt at genkende og målrette sig mod invaderende patogener. Ved diagnostisk testning måles IgM-niveauerne for at opdage nylige infektioner, såsom Lyme-sygdom forårsaget af Borrelia burgdorferi. Tilstedeværelsen af IgM-antistoffer i blodet indikerer typisk en nylig eksponering eller aktiv infektion og giver vigtig information om immunsystemets tidlige faser.
IgM-test er vigtig i diagnosticeringen af borreliose, da den hjælper med at opdage tidlig infektion. IgM-antistoffer mod Borrelia burgdorferi viser sig typisk inden for et par uger efter infektionen, hvilket gør denne test nyttig til at identificere nylig eksponering for den flåtbårne bakterie.
Personer, der er blevet bidt af en flåt eller har opholdt sig i områder, hvor borreliose er almindelig, og som har symptomer som feber, udslæt (erythema migrans), træthed og ledsmerter, bør gennemgå en IgM-test. Tidlig opdagelse er afgørende for en effektiv behandling.
Positive IgM-resultater, især når de kombineres med symptomer og mulig eksponering for flåter, fører normalt til hurtig behandling med antibiotika. Tidlig behandling er afgørende for at forhindre, at borrelia udvikler sig til mere alvorlige stadier, der kan påvirke leddene, hjertet og nervesystemet.
Falske positive resultater i IgM-tests kan opstå på grund af krydsreaktivitet med andre bakterier, tidligere infektioner eller visse autoimmune lidelser. Derfor skal positive resultater fra en IgM-test normalt bekræftes med yderligere test, f.eks. en IgG-antistoftest eller Western blot.