IgM (immunoglobulin M) er en type antistof, der produceres af kroppen som en første reaktion på infektioner, hvilket gør det til en afgørende komponent i immunsystemets første forsvarsmekanisme. I forbindelse med testning måles IgM-antistoffer ofte for at diagnosticere nylige infektioner, herunder borrelia forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi. Tilstedeværelsen af IgM-antistoffer mod specifikke patogener i blodet kan indikere en nylig eksponering for eller infektion med det pågældende patogen. På grund af deres hurtige respons og korte levetid i cirkulationen kan IgM-niveauer give værdifuld information om tidlige stadier af infektioner....
IgM-test er vigtig i diagnosticeringen af borreliose, da den hjælper med at opdage tidlig infektion. IgM-antistoffer mod Borrelia burgdorferi viser sig typisk inden for et par uger efter infektionen, hvilket gør denne test nyttig til at identificere nylig eksponering for den flåtbårne bakterie.
Personer, der er blevet bidt af en flåt eller har opholdt sig i områder, hvor borreliose er almindelig, og som har symptomer som feber, udslæt (erythema migrans), træthed og ledsmerter, bør gennemgå en IgM-test. Tidlig opdagelse er afgørende for en effektiv behandling.
Positive IgM-resultater, især når de kombineres med symptomer og mulig eksponering for flåter, fører normalt til hurtig behandling med antibiotika. Tidlig behandling er afgørende for at forhindre, at borrelia udvikler sig til mere alvorlige stadier, der kan påvirke leddene, hjertet og nervesystemet.
Falske positive resultater i IgM-tests kan opstå på grund af krydsreaktivitet med andre bakterier, tidligere infektioner eller visse autoimmune lidelser. Derfor skal positive resultater fra en IgM-test normalt bekræftes med yderligere test, f.eks. en IgG-antistoftest eller Western blot.